Informationsbyen

Bogens erklærede formål er, at analysere forholdet mellem de nye informationsteknologier samt by- og regionaludviklingsprocesser, ikke på mikroplanet, men i den mere omfattende historisk sammenhæng indenfor hvilken de nye teknologier opstår og udvikles.

Det er Castells' hypotese, at denne historiske makrosammenhæng er karakteriseret ved fremkomsten af en ny form for socio-teknisk organisation, den informationelle udviklingsmåde, ledsaget af en samtidig omstrukturering af kapitalismen i dennes egenskab af grundlæggende ramme for den institutionelle og økonomiske organisation i vore samfund.

Skal vi vide noget om de nye teknologiers konsekvenser for den bymæssige og regionale udvikling, så er det nødvendigt at analysere den totale transformation af forbindelserne mellem produktion, samfund og rum. De nye teknologier er fundamentale i denne transformation.

Som Castells selv gør opmærksom på i sin introduktion, så er analysen begrænset til de makro-strukturelle relationer mellem informationsteknologien og produktionsprocessernes rumlige aspekt. Dvs. at de sociale og politiske konsekvenser af de givne og resulterende rumlige produktionsmønstre ikke medinddrages. Udover at give omfangsmæssige (hensynet til bogens størrelse) grunde til denne begrænsning, anfører Castells også en metodologisk: der er simpelthen ikke lavet pålidelig empirisk forskning på samspillet mellem kommunikationsteknologierne og det sociale liv i byerne.

En teoretisk medvirkende årsag til den nævnte begrænsning er iflg. Castells, at informationsteknologierne indtil nu har haft og har deres altovervejende betydning indenfor produktion og management samt den statslige magtudøvelse. Castells gør sig her til talsmand for en trinvis analyse, hvor det er nødvendigt først at forstå udviklingen på disse makro-niveauer, før det er muligt at undersøge ændringer i hvad han kalder "the private sphere".

Det datamateriale der danner basis for analyserne i bogen (og som jeg altså ikke forholder mig til, jeg har ikke haft tid og lejlighed til at læse den tilstrækkelig grundigt) er udelukkende andre forskeres undersøgelser af en lang række forskellige aspekter ved udvikling indenfor informationsteknologi, produktionslokalisering og -organisering, innovation, etc. etc. og udelukkende i USA.

Bortset fra den utvivlsomme rigdom på detaljerede beskrivelser af et utal af konkrete ændringsprocesser, så er Castells bog allermest spændende i kraft af den videreudvikling af hans tidligere præsenterede begreb om et "space of flows" som i kraft af informations- teknologierne og ændringer i produktionsteknologierne har været i stand til at løsrive sig og selvstændiggøre sig i forhold til det som Castells nu kalder et "space of places". I denne proces forsvinder den sociale betydning:

De afgørende økonomiske processer løfter sig så at sige ud af et nærmere bestemt og definerbart politisk grundlag, det være sig i form af en nationalregering, et amtsråd eller en kommunalbestyrelse.

Vi ser idag et stort antal statsløse korporationer under dannelse, jfr. det amerikanske Business Week af 14/5-90.

Dette er en udvikling som Castells betragter med stor bekymring og som han absolut mener må vendes. Hans anbefalinger i så henseende er desværre begrænset til nogle deklamatoriske anbefalinger af udpræget idealistisk tilsnit: de lokale regeringer må fremme borgerdeltagelse, mobilisere de lokale civilsamfund og igennem alliancer med andre sådanne tage kampen op med de frit i luften svævende magter. Appeller til lokale kulturelle traditioner kan iflg. Castells spille en væsentlig rolle i denne mobilisering. Men også informationsteknologierne bør kunne styrke en sådan kamp.

Det er en afdæmpet og salonfähig Castells man møder i denne bog. Noget som måske hænger sammen med den kendsgerning, at han er avanceret til at blive personlig rådgiver for den spanske ministerpræsident Felipe Gonzalez og er hjernen bag et storstilet udviklingsprojekt - Cartuja 93 - som med start i en gigantisk verdensudstilling i Sevilla i 1992 skal danne basis for en udvikling af Andalusien, en af Spaniens fattigste regioner,jfr. Peter Hall i "The Planner" 2/2-90.

Da jeg på den nyligt afholdte verdenssociologkongres i Madrid bad Castells om at give eksempler på informationsteknologiens mere progressive potentialer nævnede han to eksempler: det franske Minitel samt telefonblokaden af de kinesiske regeringskontorer som protest mod mordene på de kinesiske demonstranter på Den Himmelske Freds plads. Jeg er ikke helt overbevist.

29. juli 1990